








I' de fucking bedste
13+ år
27. oktober kl. 19:00 i Hornslet Hallen
Varighed: 50 min
Pris: Gratis
Oplev Teater Apropos’ nye forestilling for dig på 13 år og opefter og dine forældre. Forestillingen vises, fordi vi synes, at de unge i Hornslet er fantastiske. En hyldest til teenageren - Tak til jer.
I er jo helt geniale. Jeres energi er så vild – næsten lige så vild som jeres træthed. I går 100 % ind i alt det, som I gider, og lukker fuldstændig af for alt det, der er lort. I lever så meget lige nu, at I glemmer, hvor jeres blyant er – og finder den i jeres strømpe. I lever så meget lige nu, at I er ved at springe ud ad vinduet bare lige for at prøve det. Og så er I der for hinanden. Lige meget hvornår. I jeres venners øjne kan I alt, så fuck resten.
I’ DE FUCKING BEDSTE er en hyldest til teenagere og deres superkræfter. En fejring af de år, hvor man næsten kan flyve. En festforestilling, hvor vi minder de unge (og alle os andre) om, hvor mange fantastiske egenskaber teenagere rummer.
Efter forestillingen inviterer arrangørerne til en snak på tværs af salen om at være ung i Hornslet.
Arrangeret i samarbejde med Natteravnene, SSP, Ung Syddjurs, Hornslet Skole, Hornslet Hallen, Natteravnene, Hornslet Distriktsråd og Syddjurs Egnsteater.
Medvirkende: Steffen Nielsen, Betina Nydal, Bue Wandahl
Instruktør: Mette Ovesen Dramatiker Henrik Szklany
Scenograf: Morten Kamuk Andersen
Lyddesigner: Marcus Aurelius Hjelmborg
Lysdesign/Tekniker: Jesper Munk Jepsson
Dramaturger: Mads Thygesen og Marion Vick
Instruktørassistent: Rasmus Bondrup

