[pAp]-[kAs]

1/2 - 5 år

5. december kl. 10:00: Kolind+

Varighed: 40 min

Gæstespil: Hvid Støj Sceneproduktion

Vinder af Årets Forestilling ved Scenekunstens Priser 2019, Aarhus

pAp-kAsser er ikke kun pAp-kAsser – de kan skabe verdener! Ro af sted i bølgegang og salt havvind, og oplev en frodig skov af træer vokse frem for øjnene af dig, før den i ét nu forvandles til et nyt landskab. Gem dig i kæmpestore pAp-kAsser, eller byg med bittesmå pAp-kAsseklodser – men hold øje med den drilske legekammerats forsøg på at vælte tårnet!

Med sig selv, hinanden og pAp-kAsser bygger spillerne Anna og Kasper universer på bedste børnelogiske manér, som de sammen med publikum oplever og forstår igennem legens uendelige muligheder. For sådan er den, legen – fantasifuld, forunderlig, foranderlig og med sin helt egen logik og tempo. Kun fantasien sætter grænser for, hvor legen kan bevæge sig hen! Skal du bevæge dig med?

Understøttet af sanselig musik og spillernes nærværende kontakt til publikum tilbyder [pAp]-[kAs] vores mindste verdensborgere en kvalitetsoplevelse, der stimulerer hele sanseapparatet og minder deres voksne om legens vigtighed for vores forståelse af verden.

 

Idé, koncept & iscenesættelse: Charlotte Ladefoged

Visuel designer: Morten Ladefoged

Medvirkende: Anna Ur Konoy og Kasper Daugaard Poulsen

Komponist: Mads Horsbøl

Dukkemager: Rebekah Caputo

Kostumier: Marianne Meyer

Værksted: William Nielsen & Morten M. Laursen

Scenografisk Assistent: Amanda Axelsen Sigaard

Grafik: Tanja Smedegaard & Pernille F. Klausen

PR & Administration: Rikke Baes-Carlsen

Samarbejdspartnere: Aarhus Teater, Børnekulturhuset Aarhus, Pappagallo, Move’n’Act

pap-kas2.jpeg
pap-kas1.jpeg