top of page

En elektroakustisk interaktiv forestilling

LYDKOMPASSET

PR-billede_Lydkompasset.jpg

EN FORESTILLING FULD AF LYDE OG FANTASI.

​

Vil du med på en rejse fyldt med lyde og tage rundt i fantasien?

Med en personlig højtaler tæt på kroppen, føres børnene på en lytterejse tilbage i farmors minder hvor katte leger fangeleg mellem børnene, luftpandekager flyver rundt i rummet, stemmer fra fortiden stikker af, og vi må ud på havet, ind i hekseskoven, og helt tilbage til stilheden før vi finder ud af, at minderne er inde i os selv, og vi ikke skal være bange for at sætte dem fri.

​

LYDKOMPASSET bygger på eksperimenterende musik og lydfortællinger for børn fra 4 år og deres voksne. Forestillingen gentænker lydsidens plads – ganske enkelt ved at give lyd hovedrollen.

​

DET KUNSTNERISKE TEAM BAG FORESTILLINGEN
Koncept: Østerlyd
Tekst, sange og performer: Kirsten Østergaard Pallesen
Komponist og Lyd-designer: Ane Østergaard // Band Ane
Scenografi og kostumer: Holdet
Instruktør: Gertrud Exner
Lys og byggeri: Søren La Cour

​

Præsenteres i samarbejde med:

bottom of page