
Publikum holder historierne i live
Har du nogensinde set teater i maven af en lastbil? Oplev DET REJSENDE TEATER som har rejst verden rundt.
Min far var chauffør og skuespiller, og min mor var skuespiller og chauffør. De har samlet historier fra hele verden. Den her historie kommer fra en ørken i Afrika. Kan I høre vinden, der blæser hen over sandet? Den her historie fra Nordpolen skal man være yderst forsigtig med. Når man lytter til den, skal man være musestille ellers knækker den som et tyndt stykke is.
Sune er vokset op på Det Rejsende Teater, og nu er det ham, der passer på alle historierne. Han passer godt på dem, for ellers forsvinder de. Når DET REJSENDE TEATER kommer til din by, kan du være med til at holde alle historierne i live, så de kan rejse videre ud i verden.
Forestillingen er skabt af Syddjurs Egnsteater, Teater Vestvolden og Randers Teater
Kreditering
Medvirkende Sune C. Abel
Manuskript Betina Birkjær
Scenografi Annika Nelson
Teknik Mikkel Ove Drachmann
Flere kommer
12. juni - 4. juli 2027. I hele Syddjurs Kommune
Alder 2,5 - 5 år
Varighed ca. 30 min.
Priser (eksl. gebyr)
Voksen 90,-
Børn og unge (3-25 år) 50,-
Småbørn (2,5 - 3 år) 40,-
Billetter sættes snart i salg
